Gratis fragt ved køb over 600 kr
Åbningstider: 
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag 
12.00 - 17.00
Lørdag fra 10.00 - 14.00

×

COLUMN COWL - Garnkit

152,00 kr
* Påkrævede felter

COLUMN COWL

Design Anne Ventzel. Dette kit indeholder garn til den valgte størrelse.

Opskriften køber du på Anne Ventzels hjemmeside til 35 kr.

Du finder den her. 

Farver: Dark Brown 975, Natur 101, Cinnamon 817 Peruvian Highlander wool

 

COLUMN COWL er en cylinderformet halsvarmer strikket rundt i flerfarvestrik. Det flerfarvede mønster strikkes fra retsiden, og derfor kan dette projekt være et godt sted at begynde, hvis du ikke har den store erfaring med flerfarvestrik.

Der slås op med italiensk opslagning langs halsvarmerens bund. Herefter strikkes der rundt, først i drejet rib, og derefter glatstrik i det flerfarvede mønster. Til sidst afsluttes halsvarmeren med en kant i drejet rib og italiensk aflukning.

Hvis du ønsker at lette lidt på sværhedsgraden, kan den italienske opslagning erstattes af en almindelig opslagning. Ligeledes kan den italienske aflukning også erstattes af en almindelig aflukning.

 

Størrelser

Størrelser: 6-8 år (10-12 år) voksen

Vidde: 53 (57) 61 cm

Højde: 21 (21) 25 cm

 

Vejledende pinde

Rundpinde 4,5 mm og 5 mm (60 cm)

Evt. en lige 4,5 mm pind til italiensk opslag

 

Strikkefasthed

21 m og 21 p i MØNSTER på p 5 mm = 10 x 10 cm

NOTE: Personligt går jeg 0,5-1 mm op i pindetykkelse, når jeg strikker flerfarvestrik for at bibeholde den samme strikkefasthed, som når jeg strikker med én farve. Det vil sige, at når jeg strikker MØNSTER efter diagrammerne, strikker jeg pindene, hvor der strikkes med to farver på pind 5 mm og pindene, hvor der strikkes med én farve på pind 4,5 mm. Det er forskelligt fra person til person, om strikkefastheden ændrer sig, så husk at det er en god ide at strikke en prøve, før du går i gang med halsvarmeren.