Gratis fragt ved køb over 600
Tirs, ons, tors og fredag 12.00 til 17.00
 Lørdag 10.00 - 14.00

×

Novice Sweater - Mohair Edition-M

Specialpris 453,00 kr
Pris: 554,00 kr

Ønsker du en anden farve end den viste, skriver du blot til mig neders i højre hjørne. Find Tynd Silk Mohair farverne her.

Denne opskrift er på dansk.

Novice Sweater - Mohair Edition er skrevet særligt henvendt til den nye strikker. Opskriften er udførligt skrevet uden forkortelser. 

Novice Sweater - Mohair Edition er en god basissweater, der strikkes oppefra og ned. Det vil sige, at du begynder med at strikke halskanten, derefter bærestykket, derefter kroppen og til sidst ærmerne. Sweateren strikkes i glatstrik, mens kanterne strikkes i rib.

Størrelsesguide og mål

Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL svarer til brystmål på omtrent 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 cm. Novice Sweater – Mohair Edition bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 6-12 cm. Det betyder, at hvis du fx måler 94 cm rundt om brystet (mål dig selv med et målebånd om brystet eller det sted på din krop, der er bredest), bør du strikke en str. M, som har overvidden 102 cm.

Størrelse: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL

Sweaterens overvidde: 92 (96) 102 (108) 116 (126) 136 cm

Længde: 52 (54) 56 (58) 59 (60) 61 cm målt midt bag

Strikkefasthed: 21 masker x 28 pinde i glatstrik på pind 4 mm med to tråde silk mohair = 10 x 10 cm

Vejledende pinde: Rundpind 3 mm (40 og 80 cm), rundpind 4 mm (40, 60 og 80 cm), strømpepinde 3 mm  

Garnforslag: 175 (175-200) 200 (225) 225 (275) 325 g Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m) eller Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Tilia fra Filcolana (25 g = 210 m)  Bemærk, at der strikkes med to tråde samtidig og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug. Hvis du strikker sweateren med lange ærmer i stedet for ¾-ærmer, kan du beregne ca. 25 g ekstra pr. størrelse.