September Slipover (Klik for mere info)

40,00 kr

September Slipover

Opskriften sælges kun ved køb af garn :-) 

Materialer: 200 (200) 200 (200-250) 250 (250) 250 (300) 300 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125) 125-150 (150) 150 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)

Find Sunday garnet her 

Find Tynd Silk Mohair her

 Denne opskrift er på dansk.

PetiteKnit skriver:

September Slipover strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes ryggen, idet der slås masker op til nakken og strikkes frem og tilbage på pinden med udtagninger i hver side. Herefter samles masker op til skuldrene, som strikkes hver for sig for derefter at samles foran til forstykket. Under ærmegabet mødes rygstykket og forstykket for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Til slut samles masker op i ærmegab og i halsåbningen for at strikke ribkanter.

Størrelsesguide

September Slipover bør have et bevægelsesrum (positive ease) på omtrent 10 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til brystmål på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige slipover er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 90 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. S. En slipover i str. S har overvidden 100 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 10 cm.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Slipoverens overvidde: 95 (100) 105 (110) 120 (130) 140 (150) 160 cm

Længde: 53 (54) 56 (58) 60 (60) 62 (64) 65 cm (målt midt bag inkl. halskant)

Rygbredde øverst: 40 (41) 43 (45) 45 (45) 46 (47) 48 cm (inkl. ribkanter)

Strikkefasthed: 16 masker x 48 pinde i patentstrik på pind 3,5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 48 p i patentstrik tælles som 24 retmasker)

Vejledende pinde: Rundpind 3,5 mm (60 og 80 cm), rundpind 3 mm (40 og 80 cm).

Materialer: 200 (200) 200 (200-250) 250 (250) 250 (300) 300 g Sunday fra Sandnes Garn (50 g = 235 m) strikkes sammen med 100 (100) 125 (125) 125 (125) 125-150 (150) 150 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m)

September Slipoveren på billedet er strikket i Sunday (Kitt) og Tynn Silk Mohair (Kitt) fra Sandnes Garn.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ (4 ud af 5).

Se klassifikationen af sværhedsgrad her

Opskriften sendes som PDF-fil til din mail.

I denne opskrift bruges bl.a. følgende teknikker:

Opstart på patent